Ofte forbinder vi traumer med livstruende begivenheder, hvilket det også kan være. I disse tilfælde træder vores instinkter ind og får os til at stivne eller som nogen udtrykker det “at være udenfor sin egen krop” eller “se sig selv ude fra”.

Gennem livet bliver vi ofte traumatiseret i mindre grad. Denne traumatisering sker, hver gang vi ikke kan flygte eller kæmpe, hvor vi føler os så magtesløse, at vi lige som dyrene stivner/ “gør os døde”. Det er situationer, hvor vi bruger vores hjerne eller fornuft til at undertrykke vores naturlige følelsesmæssige eller instinktive reaktioner. Ofte vil vi efterfølgende kunne bearbejde situationen, som vi siger, få det ud af verden, ryste det af sig.

Netop dette at ryste det af sig er det dyrene gør, f.eks musen som katten forlader eller fuglen der har ligget død efter at være fløjet ind i ruden. Hvis disse dyr får roen til i deres eget tempo at ryste oplevelsen af sig, lever de videre uden traume.

Desværre går det ikke altid så let for os, da den hjerne og vilje, der i første omgang hjalp os, i visse situationer beskytter os så meget, at vi ikke følelsesmæssigt kommer i kontakt med traumet, så vores krop kan ryste oplevelsen af sig, så vi kan erfare, at oplevelsen er slut, at vi ikke længere er i situationen, men et andet sted.

I forbindelse med traumebehandling anvender jeg alle redskaber fra min værktøjskasse afhængig af traumets karakter og klientens ønske.

Nogle mennesker har det bedst med traditionel samtaleterapi. Andre vil her udover gerne have hypnoterapi og eller Deep Imagery.

Nogle traumer er så store og/eller ligger så tidligt i et menneskes liv, at for virkeligt at få traumet opløst, skal der anvendes metoder,der arbejder dybt ind i psyken og kroppens følelser og instinkter.