Rådgivning og vejledning til børn og forældre
Mange både børn og forældre er usikre på, hvad der forventes af dem. På mange måder var det meget lettere tidligere, hvor vi havde traditionerne og opdragelsen og opførslen var meget mere ens hjemme, i skolen og hos naboen.
Forældrene vil det bedste for deres børn, men er ofte usikre på, hvad der forventes og bliver derfor utydelige for deres børn, der netop har brug for at vide, at dem, der passer på børnene, er trygge og sikre på det de gør.
Ved at tale tingene igennem vil vi sammen finde ud af, hvordan du/I ønsker at være sammen som familie, og hvordan dette kan lade sig gøre i praksis.
Skilsmisse kan også være en sitution hvor familien har brug for hjælp, eller børnene kan have brug for at tale med en udenforstående. Børn er meget loyale over for deres forældre og er ofte bange for at såre en af parterne.
Unge og kriser.
Ungdommen er en periode, hvor der sker store forandringer både fysisk og psykisk. Der stilles store krav til de unge i dag og for nogen bliver det for hårdt, årsagerne hertil kan være mange og forskelligartede.
Den unge kan f.eks. lide af angst, depression, stor ensomhedsfølelse, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelse og være i situationer, hvor den unge har brug for hjælp. Denne hjælp kan være i form af samtaler, hvor der kan anvendes forskellige metoder afhængig af problemets karakter f.eks. kognitiv terapi, eksistentiel terapi eller måske hypnoterapi, hvis det skønnes som den mest effektive og nænsomme metode.